Find de rette fodboldstøvler

fodboldstøvler - find de rette her

Har du brug for nogle guidelines til, hvordan du skal udvælge de helt rigtige fodboldstøvler til lige netop dig? Så kan du med sikkerhed blive klogere på området ved at læse denne guide, som vi har samlet for at gøre det langt nemmere at finde det rette fodtøj for enhver type fodboldspiller.

Det kan immervæk være lidt af en jungle at finde rundt i det store og alsidige udvalg af brands og design på markedet. Du kan dog med fordel starte med at tage udgangspunkt i de 3 allerstørste gigantbrands: Adidas, Nike og Puma.

Disse tre brands har netop til sammen stået for at producere et hav af støvlemodeller i topkvalitet i løbet af de sidste mange årtier, og det er ligeledes som oftest disse mærker, du vil se stjerner som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i på grønsværen.

Ydermere findes der dog et væld af gode alternativer i form af eksempelvis New Balance eller Mizuno.

Reklame

Vælg fodboldstøvler alt efter rolle på holdkortet

Når det kommer til at tynde ud i udvalget og komme tættere på det helt rigtige par fodboldstøvler, er det en god idé at tage højde for din position på banen. Der er nemlig væsentlig forskel på, hvad der er hensigtsmæssigt for en hårdtarbejdende midterforsvar og en væver kantspiller.

Mange tror fejlagtigt, at det udelukkende gælder om at finde en god model – men i den seneste årrække er der ganske enkelt kommet så meget fokus på forskning og udviklingen af ny teknologi, at de forskellige støvler er tilpasset de forskellige positioner på banen.

På den måde kan målmanden rende rundt i et par fodboldstøvler med masser af power og styrke i, alt i mens den kreative midtbanemand kan bryste sig med fodtøj, som forbereder vedkommendes evne til at kontrollere bolden og sende præcise afleveringer afsted.

Målmandens huskeliste:

Som målmand er det særligt vigtigt at tænke på, at du ofte vil have brug for at kunne sparke langt. Du kommer trods alt til at skulle lave en hel del udspark og tage en række af såvel målspark som frispark i løbet af en kamp.

Altså har du brug for et par fodboldstøvler med masser af gods i, så du kan give bolden en på frakken og sende den mod modstanderens banehalvdel.

Dertil er det naturligvis essentielt, at den model, du vælger, er komfortabel og sidder godt og solidt på foden. Heriblandt fremstår Nike Tiempo, Adidas Copa eller Puma evoPOWER Vigor som oplagte kandidater.

Forsvarsspillerens huskeliste:

Hvis du er forsvarsspiller, er der god grund til at kigge efter en variant, som giver maksimum beskyttelse. Som midterforsvarer skal du immervæk levere en frygtløs og intimiderende indsats, der både består af kontante tacklinger og sikre pasninger frem i banen.

Da du som oftest skal holde dig til en bagkæde sammen med 2, 3 eller 4 andre forsvarsspillere, har du desuden ikke nødvendigvis brug for en letvægtsstøvle. Tværtimod fremstår det mere hensigtsmæssigt at vælge en lidt tungere støvlemodel, så du kan opnå den grad af beskyttelse og power, som du har brug for.

De tre førnævnte forslag til målmænd er med sikkerhed oplagte idéer at overveje – alternativt er for eksempel New Balance Visaro eller Mizuno Morelia II yderst kompetente og solide løsninger.

Backens huskeliste:

Hvis du er en del af bagkæden, men befinder dig ude på den traditionelle back-position eller den mere moderne wingback-position, er det en anelse anderledes kriterier, du bør have for øje.

Eksempelvis kan det kun tilrådes, at du finder en støvle, der ikke er alt for tung, da en back helst skal bevæge sig flittigt frem og tilbage i både det offensive og det defensive spil.

Dertil er det naturligvis i høj grad din rolle at slå hårde og præcise indlæg, når du får muligheden for at komme i et overlap. Derfor skal du selvfølgelig også vælge nogle fodboldstøvler, som har fokus på at optimere dit spark.

Slutteligt skal du også bide mærke i, at du jo fortsat er en forsvarsspiller, og derfor skal der gerne være ordentlig med beskyttelse i udformningen og designet af dine støvler.

Adidas X, Nike Mercurial Vapor eller Puma ewoSPEED kan blandt andet stærkt anbefales.

Midtbanespillerens huskeliste:

Når det kommer til midtbanespillere, er det svært at skære alle over én kam, da der selvfølgelig er vidt forskellige midtbanerolle at indtage. Overordnet set kan man dog opdele midtbanespillere i to kategorier, hvor den ene kategori består af mere defensivt orienterede styrmænd og den anden af mere offensivt indstillede kreatører eller centrale boks-til-boks-spillere.

Hvis du tilhører den første kategori, kan du med fordel kigge på nogle af de samme råd, som tilfalder den almene forsvarsspiller. Her er det nemlig væsentligt, at dine støvler møder nogle af de samme kriterier om styrke, sikkerhed og pasningspræcision.

Såfremt du er en del af den anden kategori, er det mere væsentligt, at du særligt fokuserer på forudsætningerne for at kunne løbe hurtigt, lave snævre driblinger og sende præcise afleveringer afsted.

Til dette formål er Nike Magista, Puma ONE eller Adidas ACE nogle af de allermest ideelle løsninger på markedet.

Annonce

Angriberens huskeliste:

Som angriber eller kantspiller har du som regel ét primært formål på banen: at skabe og lave mål. Altså har du brug for en støvle, som forbedrer dine evner til at sparke, løbe stærkt og alt i alt volde modstanderholdets forsvarsspillere store problemer.

Her handler det dog særligt om at tage højde for din spillestil og kropsbygning – den store stærke boksangriber skal naturligvis særligt have et par fodboldstøvler, der fremmer sparkeevnerne, og de må gerne være en anelse tunge.

Den lille, hurtige og teknisk begavede kantspiller har derimod snarere behov for et par letvægtsstøvler, som gør det nemmere at holde bolden klistret til fodsålerne.

Igen er det oplagt at kigge på modeller, såsom Adidas X eller Nike Mercurial Vapor. Derudover er blandt andet New Balance Furon og Nike Hypervenom gode alternativer.

De forskellige materialetyper

Når du har taget din position på banen og din rolle på holdkortet med i overvejelserne, gælder det om at tænke over valget af materiale til din støvle. Dette har nemlig ligeledes en stor betydning for, hvad du får ud af dine valgte støvler.

Overordnet set kan du særligt drage fordel af at kigge på tre forskellige former for materialer til støvlens overdele: henholdsvis skind og læder, kunstigt materiale eller vævet materiale.

  • Fordelene ved at vælge støvler af skind eller læder er, at det sikrer dig den fornødne komfort i løbet af hele kampen, da støvlerne nemmere vil tilpasse sig dine fødders størrelse og udformning.
  • Støvler af kunstigt materiale, såsom microfiber, er omvendt fordelagtige, hvis du er på udkig efter et par imponerende letvægtsstøvler, der kan stå distancen.
  • Endeligt er vævet materiale kendetegnet ved at give dig følelsen af, at du kun har fodboldstrømper på, hvilket alt i alt leder til en naturlig komfort og stabilitet.

De forskellige knoptyper

Det sidste, du bør tage højde for, er støvlernes knopsystem – knopperne er jo i sidste ende det, der gør en fodboldstøvle til en fodboldstøvle.

Her er det en god idé at overveje, hvilket type underlag du skal spille på, og hvad du forventer at få ud af dine knopper. Har du brug for at få optimeret din accelerationshastighed? Eller er det vigtigste for dig, at du står ordentligt fast på banen, eller er i stand til at lave snævre vendinger?